Dansk arkivfund i Indien

Simon-Rasten-i-Chinsurah

Normalt er der ikke meget action over dagligdagen som historiker på Nationalmuseet. Men som udsendt i Indien er jeg snart blevet vant til lidt af hvert. Tag fx denne dag, der fik mig til at tænke på Indiana Jones’ eventyr på jagt efter den hellige gral.

Jeg startede morgenen med at springe på et propfyldt, rullende lokaltog fra Serampore. Efter at have kæmpet mig fri af masserne for at komme af på Chinsurah station skiftede jeg transportform til en slags ombygget jeep. Der var allerede 23 personer i og på bilen, så jeg måtte hænge udenpå, mens jeg med den ene hånd klamrede mig til sidespejlet for ikke at falde af. Med lettere krampe i hånden kom jeg efter 20 minutter frem til mit mål – et gammelt arkiv fra den britiske tid i Indien.

Chinsurah var hovedkvarter i Hooghly-distriktet, som Serampore blev en del af, da danskerne overdrog byen til englænderne i 1845. Jeg havde derfor en idé om, at der måtte findes kilder tilbage fra dengang, selvom arkivarerne ved et tidligere besøg i 2009 havde afvist dette.

Nu stod jeg her så igen. Denne gang med en formel aftale, der gav mig lov til selv at gå på opdagelse i dette glemte arkiv. Eneste forbehold var, at det var på eget ansvar! Arkivet var efter sigende fyldt af giftige slanger (og til tider ræve!), så derfor var der ingen, der ville gå med mig ind.

Chinsurah-records

Bevæbnet med en støvkost til at holde slangerne væk, vovede jeg mig forsigtigt ind i det mørke, fugtige rum. En skarp lugt ramte mig fra den gift, de engang imellem smed ind for at holde de værste dyr væk. Der var skabe og hylder fra gulv til loft. Papirer overalt. Nogle gange bruger man uger på at kigge indeks igennem for at finde et sted at starte. Dem var der ingen af her. I stedet benyttede jeg mig af en anden metode – held.

Jeg åbnede det første skab, og ud væltede det bogstavelig talt med gamle kort og tegninger. Jeg klappede højt for at skræmme slangerne væk og gik så i gang. Først dukkede der et detaljeret kort op fra Serampore i 1870. Det havde jeg aldrig set før, men det vildeste fund var nu, da jeg foldede et hvidt stykke stof ud. Her lå en fuldstændig opmåling af den danske guvernementsgrund i Serampore med tegninger og planer af samtlige bygninger, bl.a. det fine sekretærhus, som nu er revet ned. Der var også en plan over sydporten, som vi netop er ved at restaurere, så nu kanvi endelig få klarhed over, hvad det er for fundamenter, der dukker frem fra jorden.

South-Gate-plan-1912

Med min lommelygte gik jeg videre ind i mørket og lyste på en tilfældig hylde. Dér lå en bunke med papirer fra Serampore, dateret 1830-45 og underskrevet af Elberling, der var den sidste effektive, danske embedsmand i Bengalen. Hidtil har man troet, at alle arkivalier fra Serampore enten var havnet i Kolkata eller på Rigsarkivet i København, så det var endnu et stort fund. Måske ikke den hellige gral, men mindre kan også gøre det…

2 Kommentarer til “Dansk arkivfund i Indien ”


  1. 1 Annette Winkel 16. januar 2014 kl. 17:02

    Fantastisk spændende. Dokumenterne må være fra før 1845, da Danmark solgte overherredømmet over Serampore til briterne.
    For ca 20 år siden omtaltes den danske periode meget positivt i Serampore.Det skyldes måske det flotte universitet, kirken mm. i byen.
    Jeg håber dokumenterne bliver udstillet med tiden.

  2. 2 Simon Rastén 17. januar 2014 kl. 13:18

    Ja en del af dokumenterne stammer fra den sidste del af det danske styre i 1830erne og 1840erne. Englænderne havde brug for nogle af de administrative papirer for at lede byen, da de overtog den i 1845. Vi arbejder på at gøre fundet tilgængeligt digitalt.

Efterlad en kommentar