Møde i det Kgl. Danske Geografiske Selskab

Museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen fortæller om Olufsens ekspedition til Nigerfloden.

Museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen fortæller om Olufsens ekspedition til Nigerfloden.

 

Der ventes spndt på hendes Majestæt Dronningen

Der ventes spændt på hendes Majestæt Dronningen

Tirsdag den 10. december afholdt Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deres 3. møde på Nationalmuseet. Mødet var arrangeret som et samarbejde mellem Selskabet og Nationalmuseet, og i den anledning lagde Hendes Majestæt Dronning Margrethe vejen forbi sammen med mange af selskabets medlemmer og familie og lyttede til fire spændende foredrag. Foredragene tog udgangspunkt i de mange arkivalier og fotografier fra Det Kongelige Danske Selskabs Arkiv, som nu er deponeret på Nationalmuseet.

Programmet var som følger:
Museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen: Olufsens sidste Nigerekspedition
Forsker Christel Braae: Henning Haslund Christensens ekspedition til Mongoliet
Museumsinspektør og Seniorforsker H. C. Gulløv: Grønlandsekspeditionerne
Overinspektør Christian Sune Pedersen: Geografisk Selskabs og Etnografisk Samlings samarbejde

Aftenen sluttede med en reception, hvor Knud Overgaard Pedersen stod for traktementet i form af flotte, dekorerede kager med landkort på i printet glasur og dertil portvin. Samtidig var der fremvisning af udvalgte arkivalier fra Selskabets arkiv. Det var alt i alt en meget vellykket aften.

Carina Andersen

0 Kommentarer til “Møde i det Kgl. Danske Geografiske Selskab ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar